

I Madikwe Game Reserve i Sydafrika, tæt på grænsen til Botswana, kørte jeg en dag på game drives i selskab med et ungt hollandsk par på bryllupsrejse. De havde kun én dag i parken, med et morgendrive og et aftendrive.
Tidligt om morgen talte vi med safariguiden, der skulle køre os. Han spurgte, hvad vi gerne ville se. Den unge hollandske kvinde havde ét stort ønske: Hun ville frygtelig gerne se en giraf i naturen. Hun syntes, at det var sådan et smukt dyr.
Vi kunne heldigvis fortælle, at chancerne skulle være mere end store. Og da vi kørte ud i morgenskumringen, gik der da heller ikke mere end 10 minutter – så kom den første giraf gående med gyngende skridt inde til højre i bushen. Kvinden blev helt stille, og hun sad med åben mund og vidtåbne øjne. Så begyndte tårerne at trille.
Vi fik set flere giraffer og meget andet, og på et ellers ikke særligt spændende aftendrive var det hende, der spottede det nye par unge hanløver, som var kommet til parken, og som guiden ikke havde set før. Men det var girafferne, der var hendes oplevelse for livet.
På Madikwe River Lodge, hvor jeg boede den sommer, fortalte lejrchefen om en gruppe indiske turister, der havde været på besøg, også blot en dags tid. Da de skulle videre, forlangte de pengene tilbage. De var sure, for de havde ikke set alle The Big Five. Det havde deres rejseselskab lovet dem.
Lejrchefen kunne ikke overbevise dem om, at sådan fungerede det ikke i naturen. Dyrene var der, når de var der, og hvis de var et andet sted, så var der ikke noget at gøre ved det. Men de indiske gæster havde ikke fået, hvad de forventede.
De to historier fra Madikwe er to ender af historien om, hvor Big Five i mine øjne er så dårlig en idé, Det er skyklapper på sanseapparatet at gøre så stort et nummer ud af kun de fem dyr, når de store safarioplevelser skal nydes til fulde – på naturens betingelser.
På billederne herunder ser du løve, leopard, sort næsehorn, hvide næsehorn, elefanter og bøffel.






Bøflen – et spændende dyr?
Uanset om man giver points for, hvor farligt et dyr er at jage, så er bøflen jo egentlig bare en stor ko. De lever også i store flokke, og det kan være spændende at se sådan en flok løbe. De store gamle hanner kan også være imponerende at se. Men oftest oplever man egentlig blot en flok træge drøvtyggere, når man ser bøfler.
I de fleste safariområder er de heller ikke de sværeste dyr at spotte. Så personligt er der altså mange dyrearter, jeg hellere vil se på et gamedrive end bøflen. Blandt mine egne favoritter er gepard og vild hund, og de tilføjes nogen gange til Big Five for at få Big Seven.
Pointen er altså at opleve og værdsætte de dyr, der viser sig på vejen, i stedet for at lade sig frustrere af, om The Big Five lige dukker op. Og at tillade sig at have sine egne favoritter. Kører du med en guide, der kun tænker Big Five, så fortæl klart, hvad du selv gerne vil se.
På den front er der forskel på safariguides. I Manyeleti kørte vi med én guide, der var en ren Big Five tank, og som var svær at få til at interessere sig for andet – fordi han troede, at hans fornemste opgave var at give turisterne de forjættede fem dyr. Og så kørte vi med en anden, der havde en langt videre horisont og større opmærksomhed – han førte os til langt større oplevelser.
På filmen er løverne i Manyeleti.
The Ugly Five, The Shy Five, The Little Five
Den store fokus The Big Five har ført til flere spinoffs, for eksempel The Ugly Five, The Shy Five, The Little Five og The Impossible Five.
The Ugly Five:
The Ugly Five er fem dyrearter, der ikke vinder de store skønhedskonkurrencer.
1. Den plettede hyæne skaber sjældent den store begejstring blandt safarigæster, selv om den kan være god guide til andre rovdyr, når den jagter ådsler. Hyænen er ikke en slags hund, som mange tror. Den er faktisk mere i familie med bjørne og kattedyr.
2. Øregribben er én af de gribbe, man kan være heldig at spotte ved kadavere af døde dyr i Afrika. Den er om muligt endnu grimmere end slægtninge som hvidrygget grib og hættegrib.
3. Den blå gnu er ifølge anekdoter sat sammen af rester, da gud skabte savannens dyr – lidt bøffel, lidt hest, lidt antilope, og desværre var der ikke så meget hjerne tilbage at udstyre gnuen med.
4. Vortesvinet er som navnet antyder et svin. Vortelignende gevækster på det store hoved, og de store hjørnetænder bidrager til grimheden.
5. Marabustorken er en meget stor og let genkendelig stork, der ofte lever som ådselsæder, og de findes også ofte i byer, især på lossepladser.
Her er plettet hyæne, blå gnu, vortesvin, marabustork og øregrib.





The Shy Five:
The Shy Five er fem sky dyrearter, man i sagens natur skal være ret heldig for at se i naturen.
1. Hulepindsvinet er en stor, pigget gnaver, der ofte gemmer sig i underjordiske huler om dagen, for så at komme frem om natten.
2. Øreræven er en lille, altædende savanneræv, som navnet antyder med meget store ører, der hjælper ræven med at regulere temperaturen.
3. Jordsvinet er den eneste tilbageværende art af en forhistorisk dyreorden. Den er hverken et svin eller en myresluger, men den lever også af myrer og termitter, og den er aktiv om natten.
4. Surikatten er ikke en kat, men en slags mangust (desmerdyr) i det sydlige Afrika. Den lever i flokke, der er meget hurtige til at gemme sig i huler, når der er fare på fære.
5. Jordulven er ikke en ulv, men en slags lille hyæne. Den er nataktiv og gemmer sig i huler om dagen, bortset fra de koldeste måneder, hvor den også kan ses om dagen.
Her er en øreræv i masai mara.

The Little Five:
The Little Five er fem meget forskellige små dyr, der er opkaldt efter The Big Five arterne.
- Elefantspidsmusen (elephant shrew) er ikke en spidsmus. Det omtrent rottestore pattedyr er langt ude i familie med elefanten, men den har spisemuseagtig snude.
- Næsehornsbillen er faktisk en hel familie af store biller med næsehornslignende horn.
- Bøffelvæveren findes i flere arter, for eksempel hvidhovede og rødnæbbede bøffelvævere. De tilhører den store gruppe af forskellige vævere, der alle bygger lukkede reder i træerne.
- Myreløven er som voksen et insekt, der ligner en guldsmed. Men larven er et jordlevende rovdyr, der fra et skjul i jorden fanger myrer og andre insekter – der af navnen.
- Leopardskildpadden har et leopardlignende mønster på skjoldet, men det er ikke et rovdyr. Det er en planteædende landskildpadde.
Her er elefantspidsmus, myreløvelarve og dens fælde, hvidhovedet bøffelvæver og leopardskildpadde.





The Feathered Five og Big Six:
Afrika kan også være et paradis for fuglekiggere. Personligt tager jeg fuglene som bifangst, når jeg er på safari, men jeg har også været på egentlige fugleture i blandt andet Gambia og Uganda.
Når vi snakker de fjerede fem, sætter forvirringen for alvor ind, for det kan være meget forskellige fugle forskellige steder i verden – og forskellige steder i Afrika.
I Uganda er det træskonæb, grønbrystet pitta, blåbrystet brednæb, brunvinget sanger og papyrusgonolek. I Kruger i Sydafrika taler de om Bix Six, de store seks, som er koritrappe (den største flyvende fugl i verden), kampørn, øregrib, Pel’s fiskeugle, saddelnæb og sydlig hornravn (der er den største art af næsehornsfuglene).
Her er træskonæb, koritrappe, kampørn, saddelnæb og sydlig hornravn.





Related Posts

Om Safariland.dk
Jeg hedder Henry Rasmussen. Jeg driver og skriver dette website. Jeg har siden 2012 rejst målrettet efter dyreoplevelser i Afrika, Asien og Europa, og her vil jeg gerne formidle, hvad jeg har oplevet – og inspirere andre til oplevelser for livet. Alle fotos og videoer er © Henry Rasmussen, med mindre andre er krediteret.