Vandreturen gik ad bjergstier, nogen gange stejle og stenede, op til et plateau ved en bjergvæg. De hurtigste i gruppen nåede et stykke længere ud, til et vandfald. Andre vendte om, inden de nåede plateauet. Jeg endte alene midt i feltet, og stoppede på plateauet, hvor en lokalguide ventede.

Jeg sad på en sten og kiggede op på bjergvæggen, i håb om at se lidt fugleliv. Så spottede jeg dem. Tre bjerggeder, sibiriske ibexer, der mirakuløst balancerede på smalle afsatser på den stejle væg. Så var det bare op med kameraet og se, hvad jeg kunne fange på den ret lange afstand. Jeg prøvede at komme nærmere, men dyrene forsvandt ret hurtigt, og de lod sig ikke se igen.

Stedet var Ala Archa National Park, 40 km syd for den kirgisiske hovedstad, Bisjkek. Området dækker ca. 200 km2 af Tian Shan bjergene, med højder fra 1.500 meter ved indgangen til 4.895 meter på den højeste tinde. 

Den sjældne sneleopard er set i Ala Archa, men de dyr, man kan være heldig at spotte, er mest rådyr, murmeldyr og altså bjerggederne – foruden fugleliv. Jeg så en kongeørn ved en bjergtinde, en lammegrib i en af slugterne og en lundsanger nede under trægrænsen.

Den største ibex

Sibirisk ibex er tæt beslægtet med stenbukken (alpine ibex) i Alperne, og det har været diskuteret, om de er samme art. I dag anerkender man otte arter af ibex, blandt andet nubisk ibex i Mellemøsten, walia ibex i de ethiopiske Simien bjerge og spansk ibex i Pyrenæerne.

Den sibiriske ibex er den tungeste af ibexerne, helt til 130 kg for de tungeste hanner. De lever som regel i højder over trægrænsen, fra det sydlige Rusland og Centralasien ned til det nordlige Indien og over til det vestlige Kina. Der er fire underarter. Den lokale underart hedder capra sibirica alaiana.

Murmeldyr ved Son Kul søen

Jeg så ingen murmeldyr i Ala Archa. Det gjorde jeg til gengæld ved Son Kul (aka Song Köl) søen i det centrale Kirgisistan. Min rejsegruppe overnattede i jurter ved søen, der ligger i 3.000 meters højde – så højt, at der ikke er et træ i sigte, selv om der er ganske grønt.

Højden udfordrede åndedrættet, når jeg gik op ad bakkerne. Men jeg tog alligevel en morgentur, og det blev en ganske givende oplevelse. Jeg så edelweiss og fugle som bjerglærke, Isabella stenpikker, brun fjeldfinke, stensanger og alpekrage. Og så dukkede murmeldyrene op.

De holdt til ved et par huler i en lavning i bakkerne. Og når jeg satte mig og sad stille, så dukkede de op. Men de var vagtsomme. Når jeg bevægede mig, så forsvandt de fluks ned i hullerne. Jeg fik dog lov til at sidde lidt og betragte de tykpelsede dyr.

Menzbiers murmeldyr hedder den lokale art. Det er 15 anerkendte arter, blandt dem det europæiske alpemurmeldyr. De er gnavere i slægt med egern, og de lever udelukkende i bjergområder. De har typisk en kropslængde på 60-70 cm, og de vejer omkring 5 kg, nogen gange lidt mere.

At rejse til Kirgisistan

Kirgisistan er et ret fattigt, men relativt sikkert rejseland, selv om der også her er indre spændinger. Rutinerede rejsende kan sagtens besøge landet alene, men den klart mest bekvemme måde er at rejse med ét af de adskillige rejseselskaber, der arrangerer rundrejser i landet.

Jeg rejste med Albatros Travel. Her havde jeg stor glæde af rejselederen Michael Westerbjerg Andersen, ornitolog og medforfatter til en håndbog om centralasiatiske fugle. Michael bidrog i høj grad til at tænde min personlige interesse for fugle. Han har sit eget rejseselskab, der arrangerer rejser – ikke mindst naturrejser – i Centralasien og Østasien. Se Miksture.com.

Bureauer som Viktors Farmor og Panorama Travel arrangerer også grupperejser, og Jysk Rejsebureau arrangerer individuelle ture.. Når man rejser rundt i landet, skal man være forberedt på ret store variationer i vejr og temperatur, og man skal tænke lidt over højden. Vi var på et tidspunkt helt oppe i 4.000 meter, og højdesyge kan opstå allerede ved 2.000 meter.

Facebook Comments

Related Posts