Indtil 1991 var Madikwe landbrugsland. Området var ikke voldsomt frugtbart, og kvægdrift gav kun begrænset udbytte. Så besluttede den sydafrikanske regering at omdanne området til vildtreservat. Omkring 8.000 dyr af 28 forskellige arter blev flyttet fra andre sydafrikanske reservater – projektet blev kaldt Operation Phoenix.

Det var en løsning, der ikke kun gav et landområde tilbage til naturen, og et levested for vilde afrikanske dyr. Det var også økonomisk bedre for regionen, for safarigæster kan faktisk være en god forretning – og det er en god grund til at tage på safari, uanset om det er fotosafari eller jagtsafari: Det giver et økonomisk bæredygtigt fundament for natur, så det bevarer levesteder for vilde dyr – og samtidig en ekstra levevej for lokalbefolkningen.

Det omkring 750 km2 store område ligger ved Marico floden i det nordlige Sydafrika, grænsende op til Botswana. Selv om det nu er Sydafrikas femtestørste naturreservat, er det stadig relativt ukendt – og det er malariafrit. En mindre del af området er udlagt til licensjagt.

Området er landskabsmæssigt ret varieret, med både ret tørre områder og vådområder, slette og klipper, åbent græs og tæt busg, hvilket øger artdiversiteten. Ikke mindst de mange elefanter kan presse vegetationen, men parkledelse gør, hvad de kan for give områder ét for ét ro til, at planterne kan vokse op.

Giraffer og andet godt

De rigtige Big Five er alle i Madikwe. Løve, leopard, elefant, bøffel og sort næsehorn. Den sidste så jeg ikke, til gengæld mødte jeg rigeligt med hvide næsehorn – se historien Liv og død i Madikwe.

Mit primære mål med besøget var dog de vilde hunde. Selv om jeg kom kort efter, at en rabies-epidemi havde gjort indhug i bestand, så jeg rigeligt af dem – se historien Jagten på de vilde hunde. Faktisk er Madikwe nok det sted, hvor chancerne for at se hundene er størst, ikke mindst i dag, hvor der angiveligt er tre flokke, der alle er ret vant til safaribiler.

Ellers er det ikke mindst girafferne, der falder i øjnene i Madikwe. Giraffer skal bruge kalk til deres knogler, og der er steder i området, hvor de kan slikke kalk fra jorden. Måske derfor er der så mange i området. Elefanter, bøfler, zebraer, blå gnuer og impalaer er heller ikke svære at finde.

Desuden er Madikwe et godt sted at se gepard. Desværre for os fototurister er nogen af geparderne udstyret med halsbånd med gps, så de kan trackes af forskere, men det tager rent visuelt lidt af charmen. Til gengæld er det ret nemt at komme tæt på dem.

Pattedyr, krybdyr og fugle

Jeg så også leopard, plettet hyæne og for første gang i mit safariliv: Brun hyæne, både i dagslys og efter mørkets frembrud. Den brune hyæne lever i princippet over det meste af sydligst Afrika, men der kun omkring 10.000 af dem tilbage, primært koncentreret omkring Namibia og Botswana.

Det var dog langt fra alle arterne i Madikwe, jeg fik fanget på seks dages gamedrives. Det blev til kudu, skriftantilope, springbuk, stenbuk, vortesvin og afrikansk børsteegern og en enkelt nilkrokodille. I nattemørket fik jeg glimt af sydafrikansk hulepindsvin, sydafrikanske springhare med den store hale og klippehare.

Allerede i indenrigslufthavnen i Johannesburg blev det til kapspurv og sydlig maskevæver. Gåturene i Madikwe River Lodge bød på hadadaibis, vagtel, gråbrun sporehøne, grå larmfugl, sydlig rødnæbbet toko, kaffertoko, palmedue, den farverige toppet perleskægfugl, plettet larmdrossel, kurrichanedrossel, broget tornskade, hvidstrubet drosselsanger, angolasommerfuglefinke, senegalaramant, og turens fuglescoop – en afrikansk svømmerikse i floden.

På gamedrives så jeg desuden afrikansk høgeørn, lys sanghøg, plettet hornugle, nilgås, hammerhoved, afrikansk skestork, hvidbrystet skarv, broget krage, koritrappe, rødtoppet trappe, natalfrankolin, kronvibe, broget vibe, hærfugl, blåvinget ellekrage, sort-hvid larmdrossel, blåøret glansstær, rødskuldret glansstær, rødbrystet gonolek, rødnæbbet oksehakker.hvidkronet tornskade, sabotabusklærke, kongevidafinke, kalaharitrænattergal, kalaharifluesnapper, dværgbiæder og blodnæbsvæver.

Madikwe River Lodge

Der er mere end 20 safarilodges i Madikwe. Gennem det danske rejsebureau Store Verden havde jeg booket Madikwe River Lodge – jeg ved ikke, om de tilbyder den længere, i dag koncentrerer de sig vist om en danskejet lodge i Matswani længere østpå. Jeg fløj til Madikwe fra Johannesburg.

Madikwe River Lodge ligger lige ned til Limpopo River, som på et tidspunkt året før min ankomst havde oversvømmet en del af lodgen. Der var ikke ligefrem overfyldt, da jeg var der, så der var ro og fred, også til at gå rundt og nyde fuglelivet og de skriftantiloper og zebramanguster, der har fundet et hjem indenfor hegnet. Hele lodgen er indhegnet, så der er ikke de store sikkerhedsforanstaltninger.

De murede hytter var ganske komfortable, med en pænt stor veranda ud mod floden. Restauranten var glimrende, der var en lille pool, som jeg dog ikke fik benyttet. Og så havde jeg hyggeligt og kvalificeret selskab af de semiprofessionelle dyrefotografer Jenny og Mario Fazekas, der driver websitet kruger-2-kalahari.com. Det var gode folk at få tips af.

De behøvede dog ikke at guide mig til en elementær safarilektie i Madikwe River Lodge: Husk nu altid kameraet! Det havde jeg glemt en aften, hvor jeg sad alene i restauranten og ventede på min mad. Så kom en plettet genette labbende ude fra stien og ind, hen over gulvet forbi mit bord.

Rovdyret, der ligner en mellemting mellem en stor kat og en mår, satte sig tre-fire meter fra bordet. Den kiggede på mig, jeg kiggede på den. Jeg kiggede så febrilsk efter mit kamera, der desværre lå i min hytte. Så fortsatte genetten roligt ud af restaurant, og småløb så forbi min hytte, mens jeg luntede efter. Og inden jeg fik fat i kameraet, var den væk.

Facebook Comments

Related Posts