Bjerggorillaer i Bwindi og chimpanser i Kibale. Det var højdepunkter på en rundrejse i Uganda og Rwanda. Men der var flere abearter, der gjorde turen interessant.

Det blev faktisk til seks andre abearter på turen, heraf fire nye på min personlige liste: Gråkindet mangabey (grey-cheeked mangabey), Schmidt’s guenon (red-tailed monkey), Uganda rød colobus og tantalusabe (tantalus monkey). Desuden stødte vi anubisbavianer (olive baboon) og kappeguereza (mantled guereza), som jeg har mødt før.

Kappeguerezaerne bød sig allerede til på turens første dag, i Entebbe Botanical Gardens nær Kampala. Men de viste sig også i Bigodi Wetlands, et område der ligger i forbindelse med Kibale National Park.

Abefest i Bigodi

Anubisbavianer var der flere gruppe af i området omkring Bigodi, og vi kom flere gange tæt på. Jeg havde tidligere set dem i Masai Mara i Kenya, men ikke så tæt på som her. Den tykpelsede anubisbavian er én af fem arter af savannebavianer, hvor de andre er guineabavian, chacmabavian, gul bavian og Hamadryas bavian.

Men det var egentlig i et lille skovområde ved Bigodi, at vi for alvor ramte guldåren. På mindre end 100 meter så vi kappeguereza, Uganda rød colobus, gråkindet mangabey og Schmidts guenon. Her er en stribe anubisbavianer (olive baboons):

Uganda rød colobus er en truet art, der lever i en smal stribe mindre, isolerede skovområde fra Uganda, ned over Rwanda og Burundi til det østligste Congo og vestligste Tanzania. Her er de i Bigodi.

Kappeguerezaen havde jeg tidligere set i Ethiopien. Det er én af fem arter af sort-hvid colobus. De sort-hvide er beslægtet med rød colobus, som der er 17 arter af, blandt dem altså Uganda rød colobus. Alle colobus-aberne har et fordøjelsessystem, der minder om drøvtyggere, og de er specialiserede i at spise blade og blomster, som andre abearter kan have svært ved at fordøje, og de spiser kun umoden frugt.

Schmidts guenon tilhører gruppen cercopithecus (guenon’er), der også rummer gylden marekat, Sykes marekat og blå abe. Der er i Uganda ganske gode mulighed for målrettede ture for at se gylden marekat, men det var desværre ikke en del af vores tur. Her er Schmidts guenon (red-tailed monkey), godt gemt i løvet:

Den gråkindede mangabey er nærmere beslægtet med bavianer, selv om den er noget mindre end savannebavianer. Her er mangabeyerne (grey-cheeked mangabeys) i Bigodi:

Ny opdagelse et år efter rejsen

I videoen her i artiklen står den sidste abeart som grøn marekat (vervet monkey). Det er det ikke. Det er tantalusaber ved Queen Elizabeth National Park, og det fandt jeg først ud af længe efter hjemkomsten fra Uganda.

De grønne marekatte og tantalus aberne er nu også lette at forveksle. De hører begge til gruppen chlorocebus, seks arter af marekatte der er så tæt beslægtede, at det har været diskuteret, om de er seks underarter af samme art. Men faktisk har flere af de seks arter også lokale underater.

De seks arter er grøn abe (green monkey) i det vestlige Afrika, grøn marekat (vervet monkey) i det østlige Afrika fra det sydligste Sydsudan og Ethiopien og ned til Sydafrika, afrikansk grøn marekat (grivet monkey) i det nordlige Ethiopien og Sudan, Baleabe (Bale Mountans i Ethiopien), Malbrouck marekat (Malbrouck monkey) i Congo, Zambia og Angola – og altså tantalusaben i et bælte henover Centralafrika, fra det vestligste Kenya og Uganda over til Nigeria i vest.

Det var udbredelsen, der ledte mig på sporet af, at det her var tantalusaber – der lever ganske enkelt ikke grønne marekatte i denne del af Uganda. Men de to arter ligner hinanden meget, blandt andet med et hvidt bånd over panden, som for eksempel den grønne abe i Vestafrika ikke har. Det hvide bånd er nok en smule kraftigere hos tantalusaben end hos den grønne marekat.

Min rejse i Uganda var med Viktors Farmor. Men der er adskillige andre rejsebureauer, der arrangerer rejser i området, også med besøg i de reservater, hvor aberne lever.

Facebook Comments

Related Posts