

Kruger National Park i Sydafrika er meget mere kendt. Men faktisk er Selous vildtreservatet i det sydlige Tanzania langt større, knap 55.000 km2 mod Krugers ca. 20.000 km2. Selous er større end Danmark, men det er ikke ligefrem overrendt som Safari-område.
Selous blev etableret som jagtreservat i 1905, og det er opkaldt efter storvildtsjægeren Frederick Selous. Det er kun den nordlige del af Selous, der er tilgængelig for fotosafari. Den sydlige, og største, del er kun for statskontrolleret storvildtsjagt til fods. Den nordlige del, hvor vi fototurister kan komme, er mest bush og åben skov (miombo).
























Jagten i den sydlige del influerer på adfærden hos nogen af dyrearterne i den nordlige del, også fordi det ikke kun er autoriserede jægere, der er på spil. Krybskytteriet har i en periode været omfattende. Det kan være svært at komme tæt på for eksempel elefanter, fordi de her er mere bange for mennesker end i de fleste andre afrikanske safariparker.
Antallet af elefanter i Selous er samtidig gået ned fra omkring 110.000 til ca. 15.000 på blot 40 år. Især i 80’er gik krybskytteriet hårdt ud over bestanden. Selous har også haft ry for at være hjemsted for afrikanske vilde hunde, og det var faktisk dem, der lokkede mig til området – men da jeg var der i 2016, var de ikke set i flere år i den nordlige del.
Se dyrelivet i tørtiden
Den bedste periode at se dyreliv i Selous, i hvert fald i området omkring Rujifi River, er i tørtiden fra juni til oktober. I denne periode er vegetationen ikke så tæt, og dyrene samler sig nær floden og søerne, så de er lettere at spotte.
I regntiden kan det være svært at komme rundt i området, og de lokale lodges lukker som regel helt ned i hvert fald i slutningen af regntiden, omkring april, og de åbner først igen i slutningen af maj eller starten af juni.
Selous har som nævnt ikke så mange elefanter som tidligere, men de er der. Og så er der rigtig mange giraffer, bøfler, flodheste og nilkrokodiller. Zebraer og blå gnuer er også almindelige. Der er ingen hvide næsehorn i Selous, og kun ganske få af de sky sorte næsehorn.
Angiveligt er der sabelantiloper og i vådområderne pukuer. Jeg så ingen af dem, men vandbukke og impalaer var der rigeligt af. Liechtensteins koantiloper, og de majestætiske kuduer med de store, snoede horn var der. Og naturligvis de obligatoriske vortesvin.



























Løverne i pavillonen
På én af dagsturene i Selous var det tid til frokost. Vi var undertegnede, en canadier og guiden. Sidstnævnte kendte et godt sted, indrettet til formålet. En slags åben pavillon, hvor man kunne sidde i skygge, og med god sigt omkring, så man ikke blev overrumplet af vilde dyr.
Desværre var der allerede en gruppe i pavillonen, og som var ret ligeglade med vores frokostreservation. En flok løver havde fundet skygge under taget, og de var ganske uanfægtede af vores ankomst. De rørte sig ikke ud af flækken.










Vi fik nådigst lov til at køre et par ture rundt om pavillonen og besigtige flokken, der bestod af både hanner og hunner. Og så fandt vi stille og roligt et andet sted, hvor der var sikkert nok til, at vi kunne få vores frokost.
Løverne, og en enkelt plettet hyæne, der havde erobret liget af en impala, var de eneste rovdyr, jeg så i Selous. Der er leoparder og måske geparder i parken, men ikke mange, og de ses sjældent. Og de vilde hunde var væk.










At sejle på Rujifi River
Rujifi floden er en livsnerve for dyrene i den nordlige del af Selous. Floden løber videre til et delta syd for Dar Es Salam. Ved grænsen til vildtreservatet er det muligt at sejle på bådsafari, og det gjorde jeg så.
Floden er rig på flodheste og krokodiller. Men det var ikke mindst fuglelivet, der gjorde indtryk på mig. Her var masser af hvidpandede biædere, der ynglede i den stejle brink, kæmpestødfisker, gråfisker, malakitisfugl, brunskuldret isfugl, mangrovehejre og gylden væver.

Safari på lodgen
Zarafa Tented Camp lå uden for selve vildtreservatet, og indgangen til Selous lå vel 20 minutters kørsel væk. Lodgen var booket gennem Trekking Bureauet, der hjalp mig med at arrangere min solorejse til Tanzania.
På trods af navnet bestod lodgen af både telte og murede hytter, og den havde fin udsigt ud over Rujifi River og et deltaområde på den anden side. I nærheden lå en landsby, som jeg besøgt på en spadseretur sammen med lederen af campen, der boede i landsbyen.














Det var en ret ydmyg safarilodge, uden pool og den slags luksus, men rolig og hyggelig med udmærket mad i restauranten. Der var mildt sagt ikke trængsel, da jeg var der, og jeg kunne bruge timer på at gå rundt og se på fugle og andet dyreliv. Og liv var der i campen, ikke mindst aber.
Jeg havde flere gange besøg på terrassen af både Sykes marekatte og gule bavianer, og marekattene søgte skygge under det forhøjede gulv. Og få meter fra hytten fik jeg såmænd mine første fotos af elefantspidsmus.







Farlige tsetse fluer – myte eller fakta?
Selous har et lidt kedeligt ry for de irriterende tsetse fluer, der kan bide – og som i sjældne tilfælde kan overføre sovesyge. Og myggespray med DEET (der ikke kan købes lovligt i Danmark) kan mærkeligt nok tiltrække fluerne, frem for at holde dem væk, som det ellers er intentionen med midlerne.
Til gengæld er fluerne programmeret til at gå efter de mørkhudede bøfler. Så undgå gerne mørkt tøj i Selous Lyst, heldækkende tøj kan være en god ting.
Tsetse fluerne holder især til ved akaciebuskadser. Angiveligt er oktober højsæsonen for tsetse fluer i Selous. Jeg var der i oktober. Og jeg havde ingen nævneværdige problemer.
Til gengæld er Selous, ligesom mange andre safariområder i Afrika, et malariaområde. Så husk at tale med lægen og få et malariaforebyggende middel til turen. Og ligesom med fluerne, så kommer du langt med lange ærmer og lange bukser, med myggene især om aftenen. Og på myggene, så virker myggesprayen faktisk.

Trusler mod Rujifi River
Den 600 km lange Rujifi River har fået sine udfordringer. Fiskeri til lokalt forbrug har været almindeligt længe, men nu er de vigtige mangroveskove i deltaet ud mod det Indiske Ocean truet af store rejefarme. Tanzanias regering har godkendt en farm på 190 km2, som vil gøre indhug på et naturreservat i deltaet.
Tanzanias præsident underskrev i 2018 desuden kontrakter om opførelse af en dæmning med vandkraftværker på Rujififloden. Det vil oversvømme et område på omkring 1.200 km2.
Related Posts

Om Safariland.dk
Jeg hedder Henry Rasmussen. Jeg driver og skriver dette website. Jeg har siden 2012 rejst målrettet efter dyreoplevelser i Afrika, Asien og Europa, og her vil jeg gerne formidle, hvad jeg har oplevet – og inspirere andre til oplevelser for livet. Alle fotos og videoer er © Henry Rasmussen, med mindre andre er krediteret.