Fra tomhed til trængsel
Der burde altså være temmelig ryddet for gnuer og zebraer, der hvor vi var, lige nord for floden. Eftermiddagen før havde vi heller ikke set én eneste zebra, og kun et par enkelte ensomme gnuer.
Vi havde været en tur nede ved floden, hvor dyrene plejer at krydse, og chaufføren havde peget ud, hvor National Geographic fotografer lå og tog deres dramatiske billeder af gnuer og zebraer, der løber spidsrod mellem krokodiller og andre rovdyr. Men det var altså december, og derfor var der ikke meget andet liv end nogen flodheste, der lå og døsede.
Nu var billedet bare et ganske andet end eftermiddagen før. Mange zebraer var allerede kommet over floden. Og endnu flere ventede i en lang kø ned mod vadestedet. Vi kunne se trængslen ned mod floden, men vi kunne ikke se, hvor mange der var på den anden side af bakken. Sikkert var bare, at der var tusinder.
Vores chauffør var selvsagt begejstret. Men også forvirret. Han havde aldrig før set dyrene krydse på dette tidspunkt af året. Og hans eneste forklaring på fænomenet var vejret. Det havde regnet mere end normalt for årstiden, og dyrene går efter det våde og friske græs.