

Storbyer er mennesker. Kultur. Arkitektur. Og vildt dyreliv, hvis man ser ordentligt efter. Nogen steder er det mere åbenlyst end andre. Men det er der næsten altid.
I byer i det nordlige Indien og Nepal er rhesusaberne for eksempel svære at overse. Faktisk er de lidt af en plage. I alt er der angiveligt 50 millioner aber i Indien, heraf ca. 30.000 i Delhi.
I Delhi er den tilpasningsdygtige og altædende makak faktisk så stort et problem, når de for eksempel ødelægger elledninger, at det jævnligt er genstand for offentlig debat – det gælder ikke mindst de rhesusaber, der huserer omkring regeringsbygninger, hvor de af en eller anden grund er særligt pågående og aggressive.







Indtil 2012 blev rhesusaberne i Delhi ofte holdt i skak af dresserede hulmanaber (langurer), som rhesusaberne er bange for. Den praksis fik dyreværnsorganisationer imidlertid stoppet, og i 2018 ansatte man mænd forklædt som hulmanaber til at holde rhesusaberne væk fra regeringsbygningerne.
Aberne er fredede, og af religiøse anset for hellige dyr, så man må ikke skyde dem eller fjerne dem med andre voldelige midler. Derfor var metoden med hulmanaberne så smart, for så var det ét helligt dyr, der skræmte et andet væk.
Hvis man ser bort fra plagen, og at aberne kan bide – faktisk er der eksempler på, at de har slået mennesker ihjel – så er de et interessant studie. Og det er ofte muligt at komme ret tæt på dem. Men ikke for tæt. Man skal holde lidt afstand, være rolig og vise lidt respekt.

Abetemplet i Kathmandu
I Nepals hovedstad, Kathmandu, har aberne endda deres eget tempel, Swayambhunath. Og det tager rhesusaberne ret alvorligt, for de er overalt på tempelområdet, der ligger på en bakketop med fin udsigt over byen.
Turister får ofte at vide, at templet er til ære for aberne. Det er ikke rigtigt, for det er dedikeret til Harati, børnenes gud. Men områdets aber anses for hellige, og de har stort set ingen fjender – bortset fra, at det angiveligt ved sjældne lejligheder sker, at en leopard ved nattetide sniger sig ind og napper en godbid.















Taj Mahal for fuglekiggere
Taj Mahal er én af verdens mest fotogene seværdigheder. Men når man har fået sit skud af mausolæet med det fine, blå bassin foran, så er der også fugleliv at kigge på. Især hvis man går en tur om bag mausolæet.
Her er der nemlig en fin udsigt over Yamuna floden, og her er det en god idé at have en god kikkert med, for den mudrede flodbred er fyldt med fugleliv. Jeg var der i december, og her er det ikke mindst interessant, fordi der er mange trækfugle nordfra.
Jeg havde desværre kun kameraets linse, og ikke alt for meget tid. Men jeg nåede at se østlig sølvhejre, fiskehejre, almindelig skarv, rustand, sandterne, hættemåge, stylteløber, hvidklire, rødben, tinksmed, storpiber og rødrygget svale ved floden.










I området omkring Taj Mahal, Det Røde Fort og i Agra iøvrigt var der sort glente, kohejre, alexanderparakit, palmedue, klippedue, hvidbrystet rørhøne, grønbenet rørhøne, indisk vibe, smyrnaisfugl, hærfugl, skadestær, pagodestær, larmdrossel, rødgumpet bulbul, almindelig maina, grå maina, gråspurv, brunbuget stensmutte og askeprinia.


















Og så var der palmeegern alle steder. Ikke mindst ved Taj Mahal og Det Røde Fort – hvor de var næsten håndtamme.







Rikki Tikki Tavi
Har du læst Rudyard Kiplings børneklassiker Junglebogen, så kender du sikkert Rikki Tikki Tavi og hans tapre kamp mod to onde kongekobraer.
En dansk fejloversættelse har gjort Rikki til et desmerdyr. Det er ikke korrekt. Desmerdyr er en familie af kattelignende rovdyr, blandt andre genetter og civetter, men Kiplings Rikki Tikki Tavi er faktisk en almindelig mangust (Indian grey mongoose). Og ja, i det virkelige liv dræber manguster også slanger, inclusive kobraer.
Derfor er manguster ganske velkomne, når de dukker op i menneskelige miljøer, og somme tider bliver de holdt som husdyr. Visse steder er de endda importeret for at holde skadedyr som slanger og rotter i skak.
Jeg mødte Rikki Tikki Tavi ved begravelsespladserne i Varanasi. Her er store brændestabler til de rituelle ligbrændinger, og mangusterne har en fin jagtplads i mellem brændestykkerne, hvor alskens kryb kan gemme sig. Mangusten i brændestakken var ikke særlig sky, og jeg kunne med lidt ro og tålmodghed komme indenfor tre-fire meter af dyret.
Der er omkring 30 arter af manguster, fordelt på en række undergrupper. Én af dem er surikatten i det sydlige Afrika. Men desmerdyrene er altså ikke manguster.


Fuglekiggerne i Varanasi
Hættemåger er ikke noget, der normalt kan få en dansk fugleinteresserets vand i kog. For asiatiske birdere er det åbenbart noget andet, for ikke mindst japanere stiller sig i vintermånederne glad og gerne op med dyrt fotoudstyr ved Gangesfloden, for at fotografere de hættemåger, der er trukket ned fra Sibirien.
Det er en lokal tradition at fodre mågerne, lidt som folk fodrer ænder i Danmark, og derfor ses mågerne ofte i store, fotogene flokke, som fotograferne elsker at få samlingen.
Sejlture på Ganges bød desuden på rishejre, silkehejre, mudderklire, stylteløber, huskrage, smyrnaisfugl, sort drongo og hvid vipstjert.







Andre steder i Varanasi stødte jeg på sort glente, indisk gråtoko, tyrkerdue, klippedue, muskatfinke, gråspurv og himalayasanger.







Fugleliv fra by til by
Da turen i de følgende dage gik fra Varanasi, og nordpå over grænsen til Nepal og til Kathmandu, bød landskaber og byer på sarusttrane, junglekrage, sortkrage, grårygget tornskade og landsvale.






Ikke mindst vådområdet omkring Buddha’s fødested i Lumbini, ved den indisk-nepalesiske grænse, var interessant. Her ville jeg gerne have brugt meget mere tid på at kigge fugle, især på dage, hvor der var mindre tåget, end da jeg var der. Gennem den fugtige luft fik jeg dog set mangrovehejre, silkehejre, sølvhejre, bronzevinget bladhøne og langhalet tornskade.




Og tilbage til start: Allerede i Delhi var fugleturen startet effektfuldt, da en påfugl baskede ind over hækken til hotellets have og satte sig på noget buskads få meter fra mig.
Delhi bød desuden på østlig hvepsevåge, masser af sorte glenter, indisk skarv, alexanderparakitter, klippedue, larmdrossel, sort drongo, rødgumpet bulbul, indisk skrædderfugl og purpursolfugl.










Related Posts

Om Safariland.dk
Jeg hedder Henry Rasmussen. Jeg driver og skriver dette website. Jeg har siden 2012 rejst målrettet efter dyreoplevelser i Afrika, Asien og Europa, og her vil jeg gerne formidle, hvad jeg har oplevet – og inspirere andre til oplevelser for livet. Alle fotos og videoer er © Henry Rasmussen, med mindre andre er krediteret.