På engelsk kaldes arten ofte long-tailed macaque, af indlysende grunde. Halen er længere end kroppen. Javamakakken har en lang række underarter, men dem jeg mødte nær Kuala Lumpur på fastlandet og på Borneo, var den almindelige javamakak.
Arten lever i grupper på op til 20 hunner og færre hanner. Det er hunnerne, der holder sammen på grupperne. De er ganske altædende, og mange steder tager de gerne rester fra menneskers måltider. Visse steder kan de bruge sten som redskaber til at knuse nødder og østersskaller, og de kan vaske og endda skræller frugter og grønt.
Javamakakken er én af ganske få dyrearter, der findes naturligt på begge sider af Wallacelinjen, der ellers er kendt for at være en grænse mellem gamle økozoner, på den eneste side Java, Borneo og Sumatra og på den anden side Sulawesi, New Guinea og Australien.