Bølgerne var bløde. Men de var ret store, da vi ikke længere var i læ i bugten. Og den lille, gyngende jolle med soltag virkede måske ikke som det mest søsikre sted at opholde sig på det åbne hav. Så der var kriller i maven. Men der var også hvaler i vandet, og så måtte vandskrækken altså sættes lidt på hold, den dag i 1999.
Øresvin ved flodmundingen
Allerede kort efter, at vi var stævnet ud fra havnen i Puerto Vallarta på den mexicanske vestkyst, så dukkede delfinerne op. Ved udløbet af Ameca River lige nord for byen var blandingen af ferskvand og havvand åbenbart mad for øresvinene (på engelsk bottlenosed dolphin).
Øresvin er ret store delfiner, og den han der på et tidspunkt passerede forbi rælingen i en afstand, hvor jeg næsten kunne have klappet den på ryggen, den var vel 3-4 meter lang. Den lille gruppe af delfiner havde ifølge guiden fast base i området.
Øresvin er den mest kendte delfinart, og den findes i alle verdenshave bortset fra ishavene omkring Nordpolen og Sydpolen. Med jævne mellemrum dukker den også op i danske farvande, faktisk oftere og oftere. Den færdes som regel i flokke af to typer: Flokke af hunner med unger af begge køn, og flokke af hanner.
Guiden – der samtidig var forsker ved et lokalt forskningscenter – kendte hver enkelt af øresvinene i Bahia de Banderas, men det var ikke dem, han for alvor var interesseret i. Han ville længere ud på havet.
Store bølger og store hvaler
Det begyndte for alvor at blive interessant, da vi ikke længere var inde i den rolige Bahia de Banderas bugt. På lang afstand fik vi et par glimt af en brydeshval – eller måske rettere en sittanghval, for der er lidt arts- og navneforvirring om brydeshvalerne, som man stadig ikke ved fantastisk meget om.
Sittanghvalerne i det indiske ocean er med en størrelse på op til omkring 12 meter lidt mindre end de brydeshvaler, der lever i Atlanten. Brydeshvalen er en bardehval tæt beslægtet med sejhvalen. Den lever af små fisk, plankton og små blæksprutter.
Men der var større hvaler i vente. Da de store bølger kom, så kom også de store pukkelhvaler. De var aktive, og vi fik vist også et enkelt forkølet spring. På et tidspunkt slog en fyr på måske 15 meter et slag op for at ånde, ikke meget mere end 20 meter fra båden, men den slog med samme halen i vejret for at dykke igen.
Pukkelhvalen vandrer over lange afstande. Den finder store mængder føde, krill og små fisk, i de polare farvande, mens den yngler i subtropiske og tropiske farvande – som ved Puerto Vallarta. Det er her, man kan se de imponerende spring, når hannerne skal imponere hunner og overgå andre hanner.
Facebook Comments
Related Posts
