

Der var gået godt 4 år, siden jeg første gang passerede Buchuma Gate på vej ind i Tsavo East på mit allerførste afrikanske safarieventyr. Gaten lignede sig selv, og de ret påtrængende sælgere ville stadig prakke én deres grimme og unødvendige safarihatte på.

Det var lidt mere tørt og gult denne gang. Mit første besøg var i slutningen af december, efter de mest regnfulde måneder, mens jeg denne gang var der i februar, og i januar og februar er der lidt mere tørt. April/maj (“de lange regnskyl”) og november (“de korte regnskyl”) kan være våde måneder at være i nationalparken, der er bedst at besøge i januar/februar og juni til oktober.
Den første tur til Tsavo var med to overnatninger, én i Tsavo East og én i Tsavo West. Denne gang havde jeg kun én overnatning i Tsavo East. Til gengæld havde jeg bil og chauffør for mig selv på game drives eftermiddag og morgen, og jeg så også flere dyrearter på mit andet besøg.

Udkig efter girafgazelle
Girafgazellen – også kaldet gerenuk’en – var højt på min ønskeliste i Tsavo. Den findes kun i mere tørre områder af det østligste Afrika, fra Afrikas Horn og ned til Tanzania – den undgår dog alt for åbne steder. Den har navnet efter den lange hals, som den bruger til at nå højtsiddende blade, ofte stående på bagbenene. Dens nærmeste slægtning er springbukken i det sydlige Afrika.
Der er omkring 95.000 individer tilbage i naturen – og kun 10 % af den bestand lever i beskyttede naturområder som Tsavo. Girafgazellen er egentlig god til at tilpasse sig, og den har til en vis grad formået at modstå pres fra jagt. Alligevel er bestanden for nedadgående, mest på grund at tab af levesteder, og den er på vej til en status som truet dyreart.
Jeg fik mine girafgazeller på linsen. Jeg så også set et enkelt eksemplar af den sky lille kudu, men min chauffør blev lidt overivrig, og han fik skræmt den væk, inden jeg kunne få den på skudhold af kameraet – og jeg havde ellers et væsentligt bedre kamera i denne anden omgang Tsavo.
Af andre planteædere blev til giraf, zebra, oryx (fringe-eared oryx), Coke’s koantilope, Grant’s gazelle, impala, vortesvin og kafferbøfler – en enkelt bøffel mødte jeg ansigt til ansigt i aftenmørket, få meter væk, men heldigvis med lodgens hegn mellem os.


















Færre røde elefanter
Tsavo East er kendt for de røde elefanter – der har farven efter den jernholdige røde jord. Der var lidt længere mellem dem ved dette besøg. Bestanden var faktisk gået ned, men det skyldtes kun i begrænset omfang de krybskytter, der ofte er fokus på.
Krybskytteriet i Kenya toppede omkring 2012, med lidt over 350 elefanter dræbt. Så fik myndighederne optrevlet en elfenbensmafia, og siden er tallet gået markant ned, til mindre end 100 om året.
Faldet i antallet af elefanter hang derfor mere sammen med, at der havde været mindre regn. Elefanter kan vandre langt efter føden, og en del var åbenbart gået mod syd og vest, ned over Tsavo West og helt over til Amboseli.
Men der var stadig mange elefanter på de knap 14.000 km2, som er Tsavo East. Der er i dag op mod 12.000 individer.








Menneskeædende løver og andre rovdyr
Tsavo East er også kendt for historien om de menneskeædende løver. Men den historie går helt tilbage til 1898, mens man anlagde jernbanen fra havnebyen Mombasa og tværs over Kenya til Uganda.
Der var reelt kun tale om to løver, to mankeløse hanner, der i løbet af ni måneder nåede at dræbe omkring 30 arbejdere ved en brokonstruktion, inden de til sidst blev skudt.
I dag dræber løver i Tsavo ikke mennesker, mere end alle andre steder i Afrika. Til gengæld har der i de seneste år været eksempler på, at lokale kvægfarmere har dræbt løver. Sagen er, at der er en del kvæg og geder i områder, hvor der også er løver, og det er nem mad for løverne. Det har så fået farmerne til at forgifte kød, som løverne har spist. Det samme er sket i Masai Mara.
I modsætning til min første tur til Tsavo East mødte jeg løver denne gang. Det var en lille flok der spiste og hvilede ret tæt på lodgen, og de havde faktisk nedlagt en tamko som bytte. Desuden blev det til en enkelt gepard, et par plettede hyæner, en zebramangust og nogen få gule bavianer tæt på lodgen.













Nye fugle på listen
Under mit første besøg i Tsavo havde fuglelivet ikke fyldt ret meget. I mellemtiden havde jeg fået tændt for fugleinteressen, og Tsavo East er faktisk ganske interessant, ikke mindst i de måneder, hvor vi har vinter på vores breddegrader – for en del trækfugle søger da mod Kenya.
Der kom da også lidt nyheder til min personlige fugleliste: Steppeørn, øglehøg, kongeglansstær, guldpiber, rethalet drongo, turkestantornskade, taitatornskade, rødnæbbet bøffelvæver og brunstrubet digesvale.














Andre rovfugle i søgeren var den statelige sekretærfugl, gøglerørn, mørk slangeørn, ørnevåge, hedehøg, rørhøg og hvidrygget grib.













Endelig var der masaistruds (på mit første besøg i Tsavo havde jeg set somalistruds), Abdimstork, hvid stork, sorthovedet hejre, nilgås, rusttoppet trappe, gulstrubet sporehøne, topfrankolin, rødnæbbet toko, sortvinget toko, sporevibe, stylteløber, guineadue, rødøjet skoggerdue, europæisk ellekrage, hærfugl, trefarvet glansstær, isabellastenpikker, hvidgumpet tornskade, afrikansk vipstjert, spurvevæver, sorthovedet væver, gråspurv, grå fluesnapper, angolasommerfuglefinke, båndfinke, hvidstrubet biæder og nordlig karminbiæder.


































Ashnil Aruba Lodge
Min overnatning på denne tur til Tsavo East var på Ashnil Aruba Lodge, en stor og ganske komfortabel lodge som flere danske rejsebureauer har benyttet. Under mit besøg blev der talt dansk af et hold rejsende med Albatros Travel.
Ashnil er indhegnet, så der er ingen problemer med at gå rundt alene, heller ikke efter mørket frembrud. Der er pool og havearealer, og naturligvis den udmærket restaurant og lounge. Alle bygninger er murede og med tegltag, og de pænde, men ikke prangende, værelserne ligger som en slags rækkehuse.
Der var i princippet udsigt over savannen fra mit værelse. Men det var ikke nogen fantastisk udsigt, som jeg for eksempel havde oplevet det fra Voi Lodge i samme park fire år tidligere. Til gengæld er lodgen ganske børnevenlig og sikker – for dem er rejser med børn.









Related Posts

Om Safariland.dk
Jeg hedder Henry Rasmussen. Jeg driver og skriver dette website. Jeg har siden 2012 rejst målrettet efter dyreoplevelser i Afrika, Asien og Europa, og her vil jeg gerne formidle, hvad jeg har oplevet – og inspirere andre til oplevelser for livet. Alle fotos og videoer er © Henry Rasmussen, med mindre andre er krediteret.