Afrika Pearl And Spa hed strandhotellet i Diani Beach syd for Mombasa. Jungle Room hed den lille runde hytte tæt ved poolen, hvor jeg boede i en god uges tid, når jeg ikke lige var på safariudflugt.

Siddende i en stol udenfor døren kunne jeg så se abelivet passere revy på hotelområdet. I løbet af min uge på hotellet havde jeg fire abearter gående indenfor en radius af 10 meter fra hytten: Gule bavianer, grønne marekatte, Sykes marekatte og sort og hvide colobusaber.

De truede colobusaber og colobroerne

Gule bavianer, grønne marekatte og Sykes marekatte kan man opleve mange steder i det østligste Afrika – visse steder kan de være lidt af eb plage. Den særlige art af sort og hvid colobus – på engelsk Angola colobus – er mere speciel for regionen.

I Kenya lever Angola colobus i dag kun i den sydligste kystregion, mens udbredelsen er lidt større i Tanzania. Længere vestpå lever den i Congos jungleområder, mens der kun er få i Angola, som den ellers er opkaldt efter. I Kenya var den tidligere udbredt langs kysten helt op til Somalia, men i dag er der formentlig kun omkring 300 tilbage i landet.

Det er en skovabe, der kun lever af blade, suppleret med blomster og frugt, og skov er mange steder en ressource, der bliver presset af landbrug og beboelse. Derfor har myndigheder og naturvenner i Diani Beach etableret et program, der skal bevare styrke bestanden i området.

Ét af initiativerne er et center i Diani Beach, Colobus Cottage, der dels skal redde skadede og forældreløse aber, og dels undervise lokalbefolkningen, især børnene, så der bliver større bevidsthed om at beskytte aberne – for eksempel ved at plante træer. Centret ligger blot et par hundrede meter fra hotellet, hvor jeg boede, så jeg kunne besøge det på gåben. Og her var aber både i og udenfor burene.

Et andet og ganske iøjnefaldende initiativ er colobroerne (foto fra Colobus Conservation i Diani Beach). Colobusaber kan gå og løbe på jorden, men ikke så hurtigt og adræt som bavianer og marekatte. Derfor har mange colobus’er måttet lade livet, når de har prøvet at krydse vejene, eller de har fået stød og forbrændinger, når de brugte elledninger.

Colobroerne er en slags vandrette trappestiger af tovværk, der spændes op fra træ til træ, tværs over vejene. De gør det muligt for aberne at krydse vejene uden at risikere at blive kørt ihjel. Og de har været en succes, som har hjulpet med at stabilisere den lokale bestand.

Bavianer og marekatte

Den gule bavian er den ene af fem arter af savannebavianer. De fire andre er guineabavianen i Vestafrika, chacma bavianen i det sydlige Afrika, anubis bavianen i det østlige/centrale Afrika og kappebavianen ved Afrikas Horn.

Bavianer er gode til at tilpasse sig livet omkring mennesker, blandt andet ved at ernære sig af madaffald. Det gjorde de også på hotelområdet, hvor de ret målrettet gik efter affaldssække.

De grønne marekatte skulle ikke have meget tid og plads ved restaurantens borde – de kan være ret nærgående, og det gælder mange hoteller i safariområder. Syke’s marekattene var lidt mere diskrete.

Afrika Pearl and Spa

Afrika Pearl and Spa er langt fra det dyreste hotel på Diani kysten, ofte med dagspriser i omegnen af 500 danske kroner. Min hytte var heller ikke luksus, men alligevel følte jeg mig lidt luksuriøs, når jeg sad i haven eller restauranten, eller gik på den fine sandstrand lige nedenfor.

Hotellet var basecamp for safariture til Shimba Hills og Tsavo East, og for udflugter til Funzi Island og Kaya Kinondo Sacred Forest. Men allerede på hotellet og stranden var der dyreliv og fugleliv at gå på opdagelse i.

Udover aberne var der egern (red-legged sun squirrel) og lidt fugleliv – hadadaibis, brun musefugl, huskrage, berberbulbul ad libitum, gaffeldrongo, kravesolfugl og en enkelt gulgumpet tinkerfugl. På stranden var stor præstekrave (på træk) og sodfarvet måge.

Den lille jungle i nærheden, Kaya Kinondo Sacred Forest, var lidt af en skuffelse. Det blev til en hyggelig vandretur med en guide i den hellige skov, men der var ikke meget dyreliv – et par colobus aber og et par sølvkindede hornfugle. Det mest interessante var den stenede jordbund med koralsten, fordi området er gammel havbund.

Funzi Island var et gensyn for mig, med en en sejltur i mangroven og en gåtur og frokost på øen med landsby og skole. Jeg fumlede med kameraet, så jeg fik ikke et foto af den mangroveisfugl, der ellers sad få meter væk, inden den fløj.

På Funzi turen blev det alligevel til gulnæbbet glente, uldhalsstork, sølvhejre, silkehejre, rørskarv, hvidklire, mudderklire, krontoko, brunbrystet tandskægfugl, europæisk ellekrage, karminbiæder, grøn biæder og hvidstrubet biæder.

Facebook Comments

Related Posts