

“Har du set kongekobraen,” spurgte den ældre lokale mand, jeg passerede på naturstien i junglelodgen Permai Rain Forest. Nej, jeg havde ikke set kongekobraen, men jeg fik ud af manden, at den var ved en lille udendørs restaurant ikke langt væk.
Jeg fik fart på, og da jeg nåede frem, handlede det ikke bare om kobraen i buskadset nedenfor restauranten. Den havde nemlig hugget til en netpyton, og nu var de to store slanger i gang med en kamp på liv og død. Den omkring tre meter lange kobra havde sat gifttænderne i kvælerslangen, der til gengæld havde snoet sig omkring kobraen i et forsøg på at kvæle den.

Et par lokale naturguides fik fat i halen på kobraen, der altså hang solidt fast i pyton’en. De trak slangerne lodret op og svingede dem rundt om bygningen, hvor jeg stod. Så jeg måtte springe baglæns og endte på halen. Slangerne blev så trukket ud på stien, hvor den stilfærdige, men benhårde overlevelseskamp så sted.
Kobraen vandt kampen. Desværre så jeg ikke afgørelsen, da jeg efter et kvarters tid havde valgt at gå lidt videre. Da jeg kom tilbage, havde pythonslangen åndet ud. Og kobraen var blevet gelejdet væk fra stien og et stykke ind i junglen, hvor den kunne kobraen fortære sin hårdt tilkæmpede frokost. Den havde også fortjent at nyde den i fred.




Den grønne hugorm
Jeg var på kanten af Santubong National Park ved Mount Santubong, på en halvø på det nordvestlige Borneo. Egentlig var jeg (udover hvad der måtte dukke op af fugleliv) på udkig efter en malayisk flyvende lemur, som et par af mine rejsefæller havde set tæt ved stien.
Inden jeg fandt kaguangen siddende på en træstamme, så dukkede en nordfilippinsk tempelhugorm (på engelsk også kaldet Bornean keeled temple pitviper) op i buskadset. På spørgsmålet, er den giftig, kan jeg svare klart ja. Det er en grubeorm, ligesom for eksempel en klapperslange, og den kan blive op til en meter lang.
Når jeg alligevel uden ret meget sved på panden (bortset fra at det var 30 grader plus) kunne fotografere den på et par meters afstand i Santubong, så var det mest fordi, at denne art er kendt for at være umådelig apatisk. Jeg så en slange af samme art, ligeså tæt på, på øen Bako i nærheden, og den var lige så sløv.
Men det er selvfølgelig en dårlig idé at stikke en hånd ud foran snuden på den, for med de to gruber, én på hver side af hovedet, kan den registrere varme ligesom et infrarødt kamera – og ligner det mad, så hugger den altså. Den fornøjelse fik ormen altså ikke denne gang.


Kaguangen i træet
Den flyvende lemur – også kaldet kaguangen – var næsten ligeså inaktiv. Den sad med halen snoet om et træ. Det er iøvrigt slet ikke en lemur. Kaguangen er en selvstændig orden af pattedyr, med blot to arter, dem malayiske og den filippinske flyvende lemur.
Den hedder sådan, fordi den kan svæve fra træ til træ ved hjælp af hud mellem benene, der virker som en slags vinger, når det spændes ud. Det 35-40 cm lange dyr lever primært af planteføde, blade, blomster, skud og plantesaft.
Desuden stødte jeg på to slags egern, trefarvet pragtegern (Prevost’s squirrel), pragtegern (plantain squirrel), solskin, kæmpeskovmyre og diverse sommerfugle.






Farverigt fugleliv
Jeg havde håbet at se den store næsehornsfugl (rhinoceros hornbill), som er lidt et varemærke for Santubong. Det lykkedes ikke, men det blev trods alt til lidt spændende, fjeret liv på mine gåture i Santubong.
Den mest farverige var mangefarvet skægfugl på billedet herover, men der var også hvidgumpet shama, hvidbrystet rørhøne, perlehalsdue. almindelig maina, grøn isfugl, stillehavssvale, hvidbrynet bulbul, hvidøjet bulbul, gråbrun bulbul, broget triller, træstær, dayaldrossel, asiatisk storpiber, almindelig iora, smaragdiora, brillefugl, askegrå skrædderfugl, muskatfinke, borneobronzefinke, gulbuget prinia, rubinkindet solfugl, olivenrygget solfugl, brunstrubet solfugl, orangebuget blomsterpikker – og den allestedsnærværende skovspurv.

























Turistliv på Damai Beach Resort
Desværre boede jeg ikke i en af de rustikke hytter på pæle inde i junglen i Permai Rainforest Resort. Jeg boede på Damai Beach Resort, et mere traditionelt strandhotel, en kilometers fra junglen.








Der var sådan set ikke noget at klage på i Damai Beach Resort. Udsigten fra balkonen på det højtliggende værelse var fremragende. Maden var fin, og der var glimrende pool og strand. Havde det ikke været for muligheden for at vandre i junglen, så havde jeg dog nok kedet mig ret hurtigt.
Opholdet var sidste stop på en Borneo rundrejse med Top Tours, som også bød på andre oplevelser. Aber og andet dyreliv fra turen fortæller jeg om i andre historier.













Related Posts

Om Safariland.dk
Jeg hedder Henry Rasmussen. Jeg driver og skriver dette website. Jeg har siden 2012 rejst målrettet efter dyreoplevelser i Afrika, Asien og Europa, og her vil jeg gerne formidle, hvad jeg har oplevet – og inspirere andre til oplevelser for livet. Alle fotos og videoer er © Henry Rasmussen, med mindre andre er krediteret.