Rundrejser i Sydafrika indebærer oftest en tur ad The Garden Route, en ganske smuk køretur langs Sydafrikas sydkyst. Og et af standardstoppene på vej mod Port Elizabeth er Storms River i Tsitsikamma National Park, hvor man kan gå en tur over hængebroen ved flodens udmunding.
Man går fra et parkeringsplads med restaurant og ad en sti langs brinken ud til floden. Det gjorde jeg så også, ligesom resten af rejsegruppen. Jeg brugte en del tid på at se, hvad jeg egentlig passerede, så jeg kom til at gå for mig selv.
Da jeg endelig kom ud til broen stod jeg lidt og kiggede på den, og nåede til den konklusion, at jeg havde egentlig ikke behov for at gå over, og gå tilbage igen. Så jeg begyndte stille og roligt at vandre tilbage ad stien.
Så kom fuglen nærmest tumlende ned over stien foran mig. Den kom oppefra skråningen og forsvandt ned mellem træer og buske. Jeg gik derhen, og så sad den flotte kapturako fotoklar på en gren få meter væk – som et levende eksempel på, at de mest spændende dyreoplevelser ofte kommer, når man mindst venter det.
En meget lokal fugl
Der er to underarter af kapturakoen (på engelsk Knysna turaco eller Knysna lourie). Den ene lever kun et smalt bælte ved sydkysten af Sydafrika, fra lige øst for kaphalvøen til omkring Durban på østkysten. Den anden i et område fra Swaziland og op i Kruger Park i det nordøstlige Sydafrika.
Fuglen lever af frugt, insekter og orme. Den bygger reder i træer, og den lægger blot to æg i hvert kuld. Dens kow-kow-kow-kow kan høres langt væk. Fuglen er næsten helt grøn, når den sidder på en gren, men når den flyver, er vingernes knaldrøde undersider tydelige.
Tidligere regnede mange kapturakoen som en underart af den grøntoppede turako i Vestafrika. I dag anses den som en selvstændig art.
Fuglen er ikke egentlig truet, men de begrænsede leveområder gør, at den er sårbar, hvis der lokalt gøres indhug i de skove, den lever i.
Turakoer og larmfugle
Turakoerne er en familie af fugle, der udelukkende lever i Afrika. Tidligere blev de regnet med i gøgefugle ordenen, men i dag regnes de som en selvstændig orden med kun én familie.
Den deles op to underfamilier: 17 arter af turakoer og 6 arter af larmfugle (som kæmpeturakoen på billedet herover tilhører, blot for forvirringens skyld). Den grå larmfugl ses ofte i de klassiske safariområder. Den hedder på engelsk grey go-away bird på grund af dens kald, der lyder som et “go’way, go’way”.
Den vestlige og østlige larmfugl (western and eastern plantain eater) ses ofte i landbrugsområder, og endda i byer, hvis der er frugt at finde på træerne.
Her er grøntoppet turako i Abuko, Gambia, violturako i Makasutu, Gambia, gulmasket turako i Entebbe, Uganda, kæmpeturako i Entebbe, Uganda, grå larmfugl i Madikwe, Sydafrika, maskelarmfugl i Ruaha, Tamzania, østlig larmfugl ved Tana Søen i Ethiopien og vestlig larmfugl i Abuko, Gambia:
Forrige
Næste
Facebook Comments
Related Posts
