Aber, slanger og fugle – spændende dyreliv på Borneo. Det er omtalt i historierne Abernes Verden: Borneo og Slangekamp på Borneo. Men det var ikke det hele, på min tur til Sarawak på Borneo. Allerede da vi satte foden på stranden, på en bådtur ud til Bako, viste endnu en løjerlig skabning sig.

Et skægsvin gik i sandet, ned mod strandkanten. Det lod sig ikke anfægte synderligt, da jeg gik tæt på med kameraet. Og det viste sig ikke at være det eneste eksemplar i området. Flere gik rundt og fouragerede i området omkring turistcentret og restauranten.

Skægsvinet er en vildsvineart, der lever på Borneo, Sumatra og den malayiske halvø, opdelt i flere underarter. Det lever naturligt i junglen og i mangrove områder, og det er som andre svinearter temmelig altædende, både af planteføde og animalsk føde – men der specielt glad for nedfaldsfrugt. Skægsvinet følger ofte aber for at tage det, aberne får revet ned.

Det er dygtigt til at tilpasse sig, så man nogen steder kan opleve skægsvinet tæt på mennesker. I så fald er de oftest aktive om natten, især når de går i afgrøder.

Navnet kommer af den særegne hårvækt omkring hoved og snude, der gør skægsvinet let genkendeligt. Bortset fra det ligner det vores europæiske vildsvin, men skægsvinet er større, og det har lidt længere ben. De lever i grupper. De regnes som en sårbar dyreart, fordi deres levesteder bliver mindre og mindre.

Borneos første nationalpark

Bako National Park blev beskyttet i 1957. Den udgøres af en halvø ved Sarawaks nordkyst. Den er kun 27 km2, og den nemmeste adgang er med båd. Området rummer sandstrande, klippeformationer og jungle.

Det er muligt at overnatte anstændigt i Bako, selv om det ikke er luksushoteller. Og der er udmærkede i vandrestier rundt i området, hvis du vil prøve at spotte dyrelivet. Jeg så næseaber, javamakak, sølvlangurer, båndvaran, nordfilippinsk tempelhugorm, foruden lidt fugleliv.

Irrawaddy delfiner

Irrawaddy delfinen har navn efter Irrawaddy floden i Myanmar (Burma), men den lever i spredte populationer i floder og mundinger ned langs Sydøstasien og ned til nordkysten af Australien. Og den lever altså også i vandene omkring Kuchin Wetlands National Park.

På en bådtur, der havde næseaber som sit primære mål, lod delfinerne sig se, mens de fouragerede i vandet ikke så langt fra kysten – selv om de notorisk er mindre glade for både end for eksempel de legesyge øresvin. Man ser dem som regel i små grupper på to-tre dyr.

I Indien har lokale fiskere traditionelt haft et samarbejde med Irrawaddy delfiner, der havde lært at drive fiskestimer ind til fiskernes net, hvor de så selv kunne få del byttet. Moderne fiskeri med store net er til gengæld en trussel, hvor en del delfiner dør i nettene.

Irrawaddy delfinen har et plumpt, rundt hoved, der minder om hovedet på en hvidhval. Den har også tidligere været regnet i familie med hvidhval og narhval. I dag er der bred enighed om, at den hører til delfinerne. Den kan bliver lidt over 2 meter lang og veje mellem 100 og 200 kg.

Egern og krybdyr

Turene rundt i Sarawak bød på tre slags egern. Pragtegern, trefarvet pragtegern og Jentinks egern (ikke at forveksle med Jentinks flyvende egern), og ikke mindst på en kaguang. Den kaldes ofte en flyvende lemur, men den har intet med en lemur at gøre. Selv om de er i familie med primater, så er de to nulevende kaguanger en selvstændig familie.

Båndvaraner er et ret almindeligt syn i vådområder i det sydøstlige Asien. Og den mangestibede solskink er meget almindelig – men sky og hurtig til at gemme sig. Det lykkedes dog at få én på skudhold.

Facebook Comments

Related Posts