

Min første rigtige safaritur i Afrika gik til nationalparkerne Tsavo East og Tsavo West i det østlige Kenya. Fra strandhotellet ved Nyali Beach i Mombasa kørte jeg sammen med en finsk familie – én overnatning på en lodge i Tsavo East og én overnatning i Tsavo West.
De finske rejsefæller var meget opsatte på at se løver. Det lykkedes os ikke på den tur. Til gengæld førte løvejagten os til min første afrikanske rovdyr-sighting.
I Tsavo West kørte vi om eftermiddagen ud til et sted, hvor der ifølge guiden var set løver. Vi holdt ved grusvejen og spejdede ud over et grønt, åbent område i bushen. En gruppe impalaer i området virkede nervøse, så måske var løverne der. Men græsset var grønt og højt efter en regnfuld periode, og hvis løverne var der, kunne vi ikke se dem.
Så kom en besked på guidens radio. En leopard var set i nærheden, og vi satte i fart. Og ganske rigtigt, da vi nåede frem, lå en leopard og solede sig på en stor sten, omkring 100 meter væk. Så holdt vi der, tre-fire safaribiler samlet, og kiggede på det store kattedyr, der bare lå der i det fjerne. Efter et kvarters tid havde vi set nok, og vi valgte at køre tilbage til de usynlige løver.






Træstub eller leopard
Mens vi kørte tilbage, spottede jeg den. En leopard gik et stykke inde i græsset, til venstre, parallelt med bilen. Jeg gjorde guiden opmærksom på dyret. men samtidig med at han kiggede, forsvandt dyret bag nogen buske.
“Det var bare en træstub,” sagde guiden overbærende.
“Nej, en træstub går ikke sådan her,” sagde jeg, mens jeg med armene prøvede at vise, hvordan en leopard går.
Det var tydeligt, at guiden ikke troede på mig. Men kunden har jo altid ret, så han spurgte lidt træt, hvad vej leoparden gik. Jeg forklarede, at den gik samme retning som os, så han kørte langsomt fremad. Da en sidevej viste sig et stykke længere fremme, drejede han til venstre.
Bingo! Inde i græsset kom min leopard gående med retning mod bilen. Vi stoppede, og leoparden kom helt hen til stien og stillede sig et par meter fra os. Vi blev bedt om at lukke skub-op-taget på bilen. “It can jump,” mente guiden.
I ro og mag kunne vi så betragte leoparden rulle sig i støvet på stien for at rense sig for utøj. Så gik den rundt om bilen og ind i bushen på højre side. Her stoppede den med halen i vejret og halespidsen dikkende som på en huskat, der har øjnet en mus. Måske var det en dikdik, den havde fået øje på.
Mens vi holdt der, stødte andre safaribiler til. Vores guide havde meldt min sighting over radioen, og omkring en snes safarigæster fik nu glæde af, at jeg havde spottet den leopard – og insisteret.

Jagtinstinktet driver lysten
Jeg var stolt over min sighting, og resten af turen hed jeg Hawkeye. Men først og fremmest gav oplevelsen mig en ny dimension til det at være på safari.
Jeg var ikke længere en passiv turist, der blev præsenteret for de spændende dyr. Jeg var selv jægeren, hvis øjne var styrende for, hvad jeg oplevede. Og det er faktisk noget af det fascinerende ved at være på safari, uanset rejseformen og dyrearterne
Når folk spørger mig, hvad det er der så sjovt ved at køre safariture i Afrika, og for den sags skyld at gå og fotografere fugle i Danmark, så er mit svar: Det er en kombination af at gå på jagt og at samle på frimærker.
Den kombination kan jeg så ikke rigtigt modstå. Jagtinstinktet er en stærk drift. Siden har alt fra safariture til fugleture været en del af mit liv. Og det er blevet til godt en halv snes leoparder mere – og væsentligt bedre fotos.
Related Posts

Om Safariland.dk
Jeg hedder Henry Rasmussen. Jeg driver og skriver dette website. Jeg har siden 2012 rejst målrettet efter dyreoplevelser i Afrika, Asien og Europa, og her vil jeg gerne formidle, hvad jeg har oplevet – og inspirere andre til oplevelser for livet. Alle fotos og videoer er © Henry Rasmussen, med mindre andre er krediteret.