Pesten der reddede Bialowieza skovene
Den polske kong Wladislaw II søgte under en pestepidemi i 1426 tilflugt i Bialowieza. Da var dele af Nordeuropa stadig dækket af urskove. Han blev betaget af stedet. Få årtier senere var området gjort til lukket jagtområde, og det skabte et frirum for flokke af bison, der ellers var forsvundet i resten af Europa.
I 1800-tallet blev beskyttelsen flere gange brudt og så genetableret af russiske tsarer, og den sidste tsarjagt i skoven fandt sted i skoven i 1912. Den 1. verdenskrig var dog hård ved skoven, og bisonen blev reelt udryddet. I 20’erne blev dyr fra zoologiske haver genudsat i skoven, der i mellemtiden var gjort til nationalpark. I dag lever ca. 800 bisoner i området på begge sider af grænsen mellem Polen og Hviderusland.
Siden er europæisk bison genintroduceret i lande som Rusland, Ukraine, Slovakiet, Rumænien, Letland og Tyskland – og såmænd også på Bornholm, hvor en bestand siden 2012 har haft levested i et indhegnet område i Almindingen. Men Bialozewa er stadig stedet at se europæisk bison i fri natur.
Bialozewa har meget mere dyreliv at byde på end bison. Fire flokke af ulve har hver deres revir i området. Det kræver usædvanligt held at se dem, men på en wolf tracking kan man finde spor af dem. Desuden er her elge, kronhjorte, rådyr, los, skovmår, og mere end 200 fuglearter findes i området, blandt andet den sjældne spurveugle, Europas mindste ugle.
Billederne viser bisoner, elge, en skovmår, en spurveugle og en lille skrigeørn i Bialowieza: