Lad det være sagt med det samme: De to game drives i Queen Elizabeth National Park i Uganda var ikke de mest ophidsende safarioplevelser, jeg har haft.
Vi var i tørtiden, og i denne periode gennemfører de lokale parkmyndigheder kontrollerede afbrændinger. De kan virke dramatiske, men ikke særligt charmerende. Allerede ved lodgen, Parkview Safari Lodge, på kanten af parken, gik de i gang samme aften, som vi ankom.
Den ellers spektakulære udsigt over den flade del af parken blev sidst på aftenen og hen over natten spoleret af flammer og røg, og om morgenen var der stadig gang i flammerne et stykke væk. Det var tidligere sket, at ilden havde fået fat i hytter på lodgen, men det skete i det mindste ikke denne gang.
Også vores game drives bar præg af afbrændingerne. Udover brande i det fjerne kom vi forbi mange afsvedne områder, hvor lugten hang i luften. Og dyrene var af gode grunde trukket væk fra de områder.
Afbrændingerne af store arealer af bushen sker for at skabe grobund for nyt grønt græs, når regnen kommer. Det er en tradition, som flere steder i blandt andet Kenya er blevet droppet, bortset fra når brandene opstår naturligt – uden at det tilsyneladende gør den store forskel for vegetation og dyreliv. Men i Queen Elizabeth bliver der altså stadig fyret op.
Forrige
Næste
Mødet med Uganda kob
Tørtid, brande og et lidt tyndt dyreliv i de områder, hvor vi kørte, forhindrede mig dog ikke i at nå mit primære mål i parken: Uganda kob-antilopen.
Kob-antilopen er én af de mest udbredte antilopearter i Afrika. Alligevel har de fleste afrikanske safarirejsende aldrig mødt den. Den lever nemlig ikke i de store safarilande Kenya, Tanzania og Sydafrika – men i et bælte hen over det centrale Afrika, fra Uganda i øst til Senegal i vest. Og når jeg skriver “den”, så dækker faktisk over seks underarter. Uganda kob’en lever i et område, der dækker dele af Sydsudan, Uganda, DR Congo og Ethiopien.
Den ligner umiddelbart impalaen ganske meget. Den er bare lidt større og kraftigere. Men den er ikke beslægtet med impalaen. De nærmeste slægtninge er rørbuk, vandbuk, sumpantilope og puku.
Vores gamedrives åbenbarede desuden vandbukke, topi-antiloper, elefanter, vortesvin og zebramanguster, og ingen større rovdyr. På lodgen var næsten selvsagt de allestedsnærværende grønne marekatte.
Forrige
Næste
Ingen træklatrende løver i Ishaha
Ishasha er et område i den sydlige del af Queen Elizabeth National Park. Det er især kendt for én ting: De træklatrende løver. Kun to steder i Afrika finder man ofte løverne oppe i træerne – ved Lake Manyara i Tanzania og her, hvor de hviler sig på tykke grene af figentræer.
Da vi kom til Ishasha, fortalte en lokal ranger, at de havde været væk i dagevis. På grund af tørtiden var de rykket ned mod søen Lake Edward, hvor vildtet havde søgt hen, og de var sandsynligvis på Congosiden af grænsen.
I stedet for at lytte til rangeren, ændre strategi, og køre ned mod den mere fugtige og grønne del af parken, så valgte lokalguiderne at prøve at spotte løverne alligevel. Vi cirklede træ efter træ, hvor de plejede at være. Vi søgte forgæves, og undervejs så vi ikke meget dyreliv – bortset fra lidt fugle og ganske få kob-antiloper.
Lokalguiderne var ikke udpræget populære, da vi kørte mod hotellet den aften.
Redningsfugle
Når pattedyrene ikke vil levere det store show, så har jeg heldigvis fuglene at falde tilbage på. Og der var da også ganske interessante fjerede væsener i Queen Elizabeth National Park og de nærliggende områder, vi besøgte.
Nye arter på min liste var rødvinget braksvale (det store foto), lille flamingo i en saltsø, hvidbrynet sporegøg, sort dværgtoko, stålpletdue, gulbrystet sporepiber, lappestær, saheltornskade, sort myrepikker og svovlgul sisken.
Forrige
Næste
Rovfuglene meldte ind med topørn, mørk slangeørn, afrikansk klatrehøg, augurvåge, sort glente, tårnfalk, palmegrib og hvidrygget grib.
Forrige
Næste
Desuden var der rødrygget pelikan i saltsøen, sorthovedet hejre. perlehøne, rødhalset sporehøne, rødøjet skoggerdue, savannelapvibe, kronvibe, gulbuget gøg, brun musefugl, skovisfugl, stribet isfugl, brednæbbet ellekrage, tandskægfugl, kæmpeglansstær, afrikansk drossel, gaffeldrongo, bubu, langhalet fiskal, brunrygget piber, drosselsanger, baglafecht væver, brillevæver, stor maskevæver, atlaskfinke, senegalamarant, hvide nil-cisticola, gråhovedet spurv og gråspurv.
Forrige
Næste
Kazinga Channel – dyrenes badestrand
Den mest givende del af besøget i Queen Elizabeth National Park var en sejltur på Kazinga Channel, en naturlig kanal mellem to søer, Lake George og Lake Edward.
Kanalen er hjemsted for en af Afrikas største populationer af flodheste, og ganske mange nilkrokodiller og nilvaraner holder til her. Samtidig er vandet – især i tørtiden – en magnet for dyreliv, ikke mindst masser af fugleliv. Sandstrandene ned til vandet var nogen steder så spækkede med liv, at det mest lignede Kerteminde Nordstrand på en varm sommersøndag.
Forrige
Næste
Udover ovennævnte arter så vi badende elefanter, masser af vandbukke og Uganda kob. Og var der fuglene. Nye arter i bogen var sibirisk måge, sortrød gonolek og Madagaskarbiæder.
Forrige
Næste
Desuden stod menuen på afrikansk flodørn, palmegrib, hvid pelikan, rødrygget pelikan, marabustork, afrikansk skovstork, afrikansk skestork, sølvhejre, fiskehejre, silkehejre, kohejre, tophejre, hadadaibis, hammerhoved, hvidbrystet skarv, rørskarv, nilgås, sildemåge, gråhovedet måge, stylteløber, sporevibe, berberbulbul, gulnæbbet oksehakker, gråfisker, malakitisfugl og brunstrubet digesvale.
Forrige
Næste
Parkview Safari Lodge
Overnatning under besøget i Queen Elizabeth National Park skete i Parkview Safari Lodge, der som navnet antyder har en ganske forrygende udsigt over nationalparken – desværre blev de afslappede kaffestunder på terrassen så lidt spoleret af den kontrollerede bushbrand lige nedenfor.
Hytterne er halvt muret, halvt telt, med stråtag. Det er ikke plads og komfort, der mangler. Lodgen har pool, restauranten og loungeområdet er hyggelig og rummeligt, og jeg kunne såmænd godt have taget nogen dage mere lodgens luksus.
Forrige
Næste
Facebook Comments
Related Posts
